Fredag 12., lørdag 13. og søndag 14. februar 2016

Forside

Velkommen til
CAMPING 2016


Campingvogne
Autocampere
Teltvogne
Fortelte
Turtelte
Udstyr & Tilbehør
Campingpladser
Rejser
og meget andet..

Besøgende fra hele landet kom til campingmesse i Aalborg


CAMPING 2016 siger tak for i år!

12.338 besøgende har lagt vejen forbi weekendens campingmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Messen har denne gang tiltrukket flere besøgende end sidst, og der har været besøgende fra store dele af Danmark. Også udstillerne melder om stor tilfredshed.

At camping er populært er blevet bekræftet i denne weekend, hvor i alt 12.338 campinginteresserede har kigget indenfor i AKKC til Danmarks eneste specialmesse i camping. At det er en messe udelukkende med camping har også tiltrukket besøgende lige fra Skagen, Silkeborg og Skive til Sønderborg, Odense og Holbæk – ja, der har sågar været besøg helt fra Norge. 126 udstillere har vist deres produkter og services frem på messen, der år blev udvidet med 600 m2 i form af en opvarmet mobilhal i Kildeparken. Og udvidelsen vurderes af arrangørerne til at have været en succes, da en stor del af de besøgende har besøgt de to udstillere i hallen. Den vurdering bakkes op af en af hallens udstillere.

Der har været et godt flow af kunder herude. Vi har solgt to autocampere til en samlet værdi af ca. 1,75 mio. kr., og så har vi rigtig mange forespørgsler, vi skal hjem og følge op på, fortæller Peter Borup fra PB Scandi-Mobil A/S.

Autocamper på rejse fra Finland blev solgt
Knaus har gjort en stor indsats for at få en helt særlig autocamper med på campingmessen. Den nye vogn Knaus Sport & Fun er nemlig blevet sejlet fra Finland til Stockholm, kørt på en lastbil fra Stockholm til Gøteborg, sejlet fra Gøteborg til Frederikshavn og derefter bragt til Aalborg. Og nu er den solgt.

Man kan kalde den nye autocamper for en form for outdoor-vogn, og der skal en helt særlig type køber til den. Og de kom heldigvis lige forbi mig i går og blev straks helt vilde med den, forklarer Kim Godballe fra ProCamp, der importerer Knaus i Danmark.

Udover salget af den nye autocamper har de også både konkret salg og flere forespørgsler, der skal følges op på de kommende uger.

Specialmesse tiltrækker erfarne besøgende
Det er tydeligt for udstillerne, at campingmessen tiltrækker en anderledes gruppe besøgende end nogle af de feriemesser, flere af udstillerne også deltager i året igennem.

VI kan godt mærke, at folk ved, hvad de taler om, når de kommer hen og stiller os spørgsmål og vil snakke om vognene. Det er deciderede campinginteresserede besøgende, der kommer, og messens hyggelige og overskuelige atmosfære gør det til et godt sted at være, siger Torben Jensen fra Vendelbo Vans.

Ligesom mange af de andre udstillere på messen, har han også en del forespørgsler, som han skal følge op på, og der er allerede flere besøgende, der har givet udtryk for, at de vil lægge vejen forbi Tårs og se hele Vendelbo Vans’ sortiment.  

Den næste campingmesse i Aalborg - CAMPING 2018 - finder sted i dagene fredag 9., lørdag 10. og søndag 11. februar 2018.


Læs messekataloget herunder: 


Messens åbningstider

Fredag 12. februar 2016 kl. 12 - 18
Lørdag 13. februar 2016 kl. 10 - 17
Søndag 14. februar 2016 kl. 10 - 17

Entré 60 kr.
Barn (0-13 år) Gratis

Messeadresse
Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4
9000 Aalborg









Spændende og inspirerende foredrag - mød bl.a. 

Hvorfor rejse med autocamper?
Bestyrelsesmedlem i Dansk AutoCamper Forening Max Watson er på scenen alle dage. Han fortæller om det, at rejse med autocamper i Europa samt oversøisk.

Anne-Vibekes 10 campingperler
TV-redaktør og rejsejournalist Anne-Vibeke Isaksen går på scenen fredag, hvor hun vil dele rejseoplevelser og give gode råd.

Følg CAMPING 2016 på Facebook
På vores Facebook-side vil vi løbende holde dig opdateret, afholde små konkurrencer osv.
Tilmeld dig siden her


 

Mærker på CAMPING 2016 AALBORG